Vi hjælper din virksomhed med at installere ladebokse i hjemmene og på arbejdspladsen, så du for eksempel kan oplade din elbil, når du sover eller når du er på arbejde. Kører du uden for hjemmet eller arbejdet, kan du bruge et af de mange offentlige ladepunkter, som er en del af E.ON og Clevers ladenetværk, der dækker hele Danmark langs motorvejene, ved indkøbscentre, på offentlige parkeringspladser og mange andre steder.
Du kan finde alle E.ONs offentlige ladepunkter her, mens Clevers offentlige ladestationer kan findes her.
Tidsforbruget for en fuld opladning af en elbil afhænger bl.a. af bilen, batteristørrelsen, hvor meget strøm der allerede er på batteriet og typen af ladestation. Typisk vil en helt almindelig fuld opladning på hjemmeladestanderen tage mellem 5 og 14 timer, hvilket normalt ikke er noget problem, da det blot klares over natten. De offentlige ladestationer er oftest hurtigere, og skal det gå rigtig stærkt, kan du bruge en hurtiglader, som du oftest finder langs motorvejene. Med en hurtiglader kan dit batteri – afhængigt af biltype - oplades til 80 % på cirka 30 minutter, men det er også en dyrere opladning.
Mange oplever den såkaldte ”rækkeviddeangst” – frygten for at elbilen ikke kan køre langt nok på en opladning. Og det er forståeligt, især hvis man ikke vant til at køre i elbiler.
Men du kan selv gøre en del for at forlænge din elbils rækkevidde, så du kan køre længere på en opladning og gøre noget ved rækkeviddeangsten. Vi giver dig herunder fem konkrete råd til, hvordan du kan forlænge rækkevidden på din elbil:
Plug-in-hybridbiler kan være en aldeles god løsning for din flåde i overgangen fra traditionelle diesel- og benzinbiler til elbiler.
Før du som flådeadministrator beslutter, om det er en god idé at introducere plug-in-hybridbiler i flåden, er det dog vigtigt, at du har en dyb forståelse af denne type bil. Bruges plug-in-hybridbilerne korrekt, kan de skabe besparelser på TCO’en og CO2-udledningen, men bruges de forkert, kan det have den modsatte effekt.
Få en dybere forståelse af plug-in-hybrider i vores FAQ her.