Artikler & Tips

09feb
2022

Spændende elbilslanceringer i 2022

Spændende elbilslanceringer i 2022

Hos ALD Automotive er vi begejstrede for at se den udvikling bilindustrien har taget de seneste år. Der er ingen tvivl om, at vi går en grønnere fremtid i møde, hvor langt de fleste af vores kunder med stor sandsynlighed kommer til at køre i eldrevne firmabiler. I 2022 lanceres der flere elbiler end vi hidtil har oplevet, og vi har herunder sat lidt ord på nogle af de mest interessante elbilslanceringer.

 

Mercedes EQE

Til sommer kommer den 100 % elektriske Mercedes EQE. Bilen er en fryd for øjet med dets luksuriøse design og elegante linjer. Den kombinerer moderne æstetik med teknisk innovation, som bl.a. kommer til udtryk med et futuristisk digitalt cockpit i form af en MBUX Hyperscreen.

Endnu vigtigere at pointere er, at Mercedes EQE kommer med en af de mest effektive rækkevidder, vi endnu har set. Bilen har en rækkevidde på op til 660 km. (WLTP), og er derfor især ideel til de lange distancer i både ind- og udland.

 

Mercedes EQB

Mercedes EQB er den første syvpersoners SUV-elbil i premium-klassen. Bilen er ideel til børnefamilien, der ikke ønsker at gå på kompromis med den hverdagsluksus en Mercedes EQB kan tilbyde. Dertil er bilen også utrolig komfortabel, har en rummelig kabine og bagagerum samt intelligente sikkerhedssystemer, der gør bilen sikker og nem at køre i. De to firehjulstrukne udgaver har hhv. 228 og 292 hk. samt en rækkevidde på 419 km. (WLTP). Bilen fås også i en femsæders-version.

Mercedes EQB er en særdeles god familiebil i luksus-segmentet, hvilket også afspejles i prisen. Beskatningsprisen starter nemlig fra 429.000 kr. Ikke desto mindre får man en utroligt velkørende bil til pengene.

 

Kia EV6

Kia EV6 er en af de mest efterspurgte elbiler her hos ALD Automotive. Crossoveren er ikke blot en fryd for øjet med dens moderne og muskuløse design, men indeholder også revolutionerende teknologi. EV6 er nemlig Kias første elbil, der er fremstillet på en Electric-Global Modular Platform (E-GMP), som sikrer en lang rækkevidde, ultrahurtig opladning, rummeligt interiør og nul CO2-udledning under kørsel.

Bilen er en rigtig kvalitetsbil og kommer med rummelig og behagelig kabineplads, intuitive teknologier samt bæredygtige elementer. Derudover er bilen også utrolig effektiv med en rækkevidde på op til 394 km. (WLTP) for en Standard Range og 528 km. (WLTP) for en Long Range. Beskatningsprisen på en Kia EV6 starter fra 326.468 kr.

 

Fisker Ocean

Lanceringen af Fisker Ocean er ét af de helt store højdepunkter for 2022. Bagved Fisker Ocean står nemlig den dansk/amerikanske bilfabrikant og designer Henrik Fisker, som har annonceret, at bilen bliver introduceret på det danske marked til en konkurrencedygtig pris i slutningen af 2022.

Fisker Ocean er fuldelektrisk og kommer med en masse spændende features. Én af disse features er SolarSky, som er et revolutionerende solcelletag, der genererer gratis energi, der understøtter bilens batteridrevne motor. Derudover kommer bilen også med den innovative og roterende midterskærm, automatisk parkeringssystem og en intelligent Fisker App, der muliggør direkte kommunikation med din bil. Basisversionen har 275 hk. og en rækkevidde på op til 440 km. (WLTP).

 

BMW IX3

Fremtiden for BMW ser lovende ud med de nye elektriske lanceringer. Her er den nye BMW IX3 ingen undtagelse. Modellen er en luksus SUV med et sporty design og aerodynamiske elementer. Også bilens interiør bærer præg af dette med lækre Sensatec sportssæder, læderrat, panoramatag og et digitalt cockpit. Derudover kommer bilen også med et utal af digitale serviceydelser såsom BMW Intelligent Personal Assistant og Digital Key – så du både kan op- og aflåse din BMW med din mobil.

BMW IX3 er en fremragende elbil, og kommer med en rækkevidde på op til 461 km. (WLTP) og en opladning op til 90 km. på 10 min. (high-power-ladestation). Beskatningsprisen for BMW iX3 starter fra 493.000 kr. 

 

BMW i4

Den fuldelektriske BMW i4 er baseret på den allerede eksisterende model; BMW 4-serie Gran Coupé. Derfor er modellen ikke begrænset af manglende plads i bagagerummet eller i kabinen, som så mange andre elbiler. BMW i4 er derfor optimal til personen, der ikke ønsker at bilen skal skille sig for meget ud fra mængden, og som ønsker den samme køreglæde, som den klassiske BMW 4-serie Gran Coupé tilbyder.

Den fuldelektriske model, der bliver lanceret i foråret 2022, kommer med en officiel rækkevidde på op til 585 km. (WLTP) og 340 hk. Beskatningsprisen for en BMW i4 starter fra 459.775 kr.

 

Volvo C40

Volco C40 er Volvos første elektriske crossover og har et utroligt elegant og strømlinet design. Bilen er én af de mest effektive og hurtige elbiler, vi hidtil har set – og er ovenikøbet Volvos hurtigste bil med hele 408 hk. Elbilen kommer med en rækkevidde på op til 444 km. (WLTP) og beskatningsprisen starter fra 352.000 kr.

Volvo C40 udstråler Volvos værdier for fremtiden om et mere bæredygtigt og respektfuldt brug af materialer samt et ønske om kun at producere elbiler inden for de næste otte år. Bilen kommer som standard med bæredygtigt interiør, glastag og integreret Google Assistant, Google Maps og Google Play.

 

Renault Mégane E-tech

I foråret 2022 kommer den helt nye Renault Mégane E-tech, der angiveligt skulle være Renaults hidtil bedste elbil. Renault Mégane E-tech kommer i to udgaver: enten med 40 eller 60 kW-batteri og dertil med enten 130 eller 218 hk. Derudover er rækkevidden på de to udgaver hhv. 300 km. og 470 km. (WLTP).

Bilen har en SUV-lignende front og et kompakt sedankarosseri, der giver et spænende udtryk. Derudover byder den, ligesom Volvo C40, på en integreret Google-løsning, der gør det utroligt nemt at betjene bilen – både ved hjælp af Google Assistant, Google Maps og Google Play. Generelt får du en rigtig god køreoplevelse med Renault Mégane E-tech.

Beskatningsprisen starter fra 245.725 kr.

 

VW ID. 5

Den komplet eldrevne VW ID. 5 forventes at blive introduceret i Danmark i foråret 2022. Bilen er en elegant symbiose af en SUV og coupé og tilbyder yderst effektive køreegenskaber.

Selvom der ikke er store forskelle mellem ID. 4 og ID. 5, så kommer den nyeste udgave med en endnu hurtigere opladningstid. Opladningstiden er så god, at man med en lynlader kan oplade bilen op til 390 km. på maks. 30 minutter. En anden opgradering er bilens bagagerum, der med sine 549 liter er utroligt rummelig. Derudover er bilens software også signifikant forbedret med sin stemmebetjening, ’over the air ’-opdateringer og en forbedret Park Assist Plus (kommer som ekstraudstyr).

 

Hos ALD Automotive glæder vi os over, at der kommer et endnu bedre udvalg af grønne firmabiler til dig. De ni modeller ovenfor er blot et udpluk af de mange nye elbilslanceringer i år, så der er rig mulighed for at finde en elbil, der både dækker dine behov, din smag og din økonomi.

Hvis du er interesseret i en af ovenstående elbiler som din næste firmabil, eller hvis du vil høre mere om erhvervsleasing af grønne biler, står vi klar med rådgivning om bæredygtige mobilitetsløsninger med ALD Electric. Vores eksperter sidder klar til at hjælpe dig og din virksomhed i gang med den grønne omstilling.

Læs mere om ALD Electric.