2016 har været et år med fuld fart over feltet både hos ALD og i bilbranchen, og vi glæder os til at præsentere alt det nye for jer, som vi arbejder på pt. Vi har bl.a. haft fokus på at gøre valget af biler lettere og mere inspirerende for jer, og vi har sat skarpt fokus på sikkerhed i trafikken. I branchen er der kommet mange spændende biler på markedet, som vi altid følger tæt for at kunne præsentere det nyeste og bedste for vores kunder. Tag et tilbageblik sammen med os her, hvor vi også afslører noget nyt på vej!
Det virtuelle ALD
I 2016 har vi arbejdet fokuseret på at gøre det nemmere og mere inspirerende at have en firmabil hos os. Vi lancerede en ny hjemmeside i foråret med masser af guides, videoer og spændende artikler. Derudover arbejder vi hårdt på at blive færdige med et redesign af vores kundeportal samt en ny app, som lanceres i foråret, og som løbende vil få mange nye funktioner.
Det er menneskene bag...
Vi elsker at møde vores kunder ansigt til ansigt, så derfor glæder det os, hver gang I deltager i vores events. Vores Firmabildage var i år større end nogensinde med 200 udstillede biler og næsten 1000 prøvekørsler. Og passede det ikke lige med at prøve ny bil der, så var muligheden der igen i september, hvor vi holdt Testdage helt uformelt ved vores kontorer i både Taastrup og Fredericia. Her var det muligt at tage en prøvetur i knap 30 af de mest populære firmabiler. Vi startede også en ny tradition i september med vores ALD Drive-in Bio & Biler. En herlig sensommeraften med film, popcorn, sandwich og kølig vin og ikke mindst de mange biler til Testdagene, som blev udstillet den aften.
Se video fra Firmabildagen her
Se video fra ALD Drive-in Bio & Biler her
Egen medicin og fuld opmærksomhed
2016 blev også året, hvor vi satte os for at skabe fokus på sikkerhed i trafikken. Vi tog vores egen medicin og sendte alle medarbejdere på køreteknisk kursus, noget vi anbefaler alle at gøre. Vi besluttede også konsekvent at bakke ind i båsene på vores egen parkeringsplads, da det øger sikkerheden på pladsen, når man skal afsted. Noget mange medarbejdere praktiserer udover arbejdstiden også. Vi var derudover på landsdækkende TV og medier med budskabet om, at uopmærksomhed er blandt de hyppigste årsager til trafikulykker og med en dertilhørende bøn om at lade fx mobiltelefonen ligge i lomme, samt at køre bil når du kører bil.
Læs her hvordan du styrer firmabilen uden om uheldsstatistikken
Læs om vores dag på køreteknisk kursus
Biler, biler, biler
Vi brænder for biler og for at dele dem med jer gennem videoer og anmeldelser og ikke mindst events. Året har budt på mange spændende nyheder. Renault præsenterede Talisman; en helt ny model perfekt til firmabilssegmentet, og som tilmed gik hen og vandt titlen som Årets Businessbil 2017. Alfa Romeo meldte sig også for alvor ind i firmabilssegmentet igen med den nye Guilia; en sporty kraftkarl i elegante klæder. Volvo lancerede V90 og S90, to helt nye modeller i luksusklassen og som vanligt med uovertruffen sikkerhed. Jaguar sendte F-pace på gaden; en praktisk sportsvogn, som de med egne ord kalder den, der nemt klarer alle hverdagens behov. Senest har vi set og prøvet Audis nyeste skud på stammen, den lille SUV Q2. Her får man på mange måder en A3, men den er alligevel helt sin egen med et anderledes design og andre køreegenskaber.
Vi ser frem til flere spændende lanceringer i det nye år, og vi holder jer som sædvanligt godt opdateret.
Efter et tilbageblik på året er det blot tilbage at ønske et rigtig godt nytår!