ALD Automotive bliver nu ChargeUp Europes første økosystempartner. Vi skal bidrage til brancheforeningen med vores specifikke kompetencer og viden, så vi sammen kan udvide hele værdikæden for opladning af elbiler.
ChargeUp Europe er forkæmperen bag industrien for elbilsladeinfrastrukturen i Europa, og siden foreningen blev lanceret i 2020, har den vokset sig til 13 branchemedlemmer, en videnspartner og nu også en økosystempartner. Med en vision om at fremskynde skiftet til nulemissionsmobilitet arbejder ChargeUp Europe på at accelerere udrulningen af ladestandere og styrke ladenetværket på tværs af Europa.
Formålet med en forbedret ladeinfrastruktur er at skabe en gennemsigtig, lettilgængelig og velintegreret opladningsoplevelse for elbilsbrugerne, så de fx kan tage på bilferie uden yderligere planlægning fyldt med snørklede omveje for at nå forbi ladestanderne.
Samtidig skal det reducere de barrierer, der holder brugere af traditionelle biler tilbage fra at deltage i den grønne omstilling og gøre det mere bekvemt at køre elbil, så flere vælger elbiler til.
”Vi er meget glade for at være ChargeUp Europes første økosystempartner, og vi glæder os til at kunne dele vores viden omkring elektrificeringen af virksomheders bilflåder. ChargeUp Europe deler samme værdier som os, og vi vil bidrage til at udvikle politikker, der gør forbrugerne i stand til at vælge elbil til! En problemfri, transparent og integreret ladeoplevelse for forbrugerne vil være nøglen til at fremskynde skiftet til grøn mobilitet.” fortæller Tim Albertsen, CEO i ALD Automotive International, om partnerskabet.
Hvis du vil være med til den grønne omstilling og erhvervslease en elbil, kan du finde mere information om ALD Electric her.