Nyheder

21jul
2023

TestZone 2023: Flot fremmøde og 1005 testkørsler

TestZone 2023: Flot fremmøde og 1005 testkørsler

Dette års TestZone-arrangementer løb af stablen de første to weekender af juni i henholdsvis Fredericia og i Taastrup. Arrangementerne blev traditionen tro afholdt i samarbejde med vores søsterselskab NF Fleet, og begge weekender bød på godt vejr og et flot fremmøde. Hos ALD Automotive takker vi for den store opbakning.

Til TestZone 2023 kunne de af vores kunder, der skal vælge en ny firmabil inden for det næste år, prøvekøre et stort udvalg af biler samlet ét sted. Det oplever vi stor interesse for fra vores kunder, og med godt 100 biler vælge i mellem bød udvalget på både benzin- og dieselbiler samt el- og plug-in-hybridbiler. En unik lejlighed til at udforske en bred vifte af nye biler og sidde bag rattet i forskellige bilmærker og modeller, og fordelt på de to weekender var 1005 testkørsler. Der var dertil rig mulighed for, at vi kunne rådgive vores kunder og hjælpe med at gøre beslutningsprocessen omkring deres næste firmabil nemmere.

”TestZonen handler om, at vi skal have vores kunder ud og prøve en masse biler på det samme sted, uden at de skal ud til en masse forhandlere. Idéen er, at vi skal promovere den grønne omstilling, og derfor har vi rigtig mange elbiler. Faktisk 80 % af de biler, vi har stående, er elbiler i dag. Det unikke er, at kunderne ikke skal forholde sig til en masse forhandlere, der har nogle holdninger til, at de absolut skal køre deres mærke. Vi forholder os objektivt til det, og vi lader kunderne prøve alle de forskellige modeller og mærker, de har lyst til – samme sted.” fortæller Lene Dragsbæk, Head of Sales hos ALD Automotive Danmark.

 

Bæredygtig mobilitet i høj kurs 

Der var igen i år stor interesse for elbilerne ved TestZonen, og vi ser i stigende grad, at både firmaer og bilister ønsker bæredygtige mobilitetsløsninger. Derfor havde de fremmødte ved dette års arrangementer mulighed for at stille spørgsmål til en Clever-repræsentant om alt fra ladebokse til økonomi. Læs mere om opladning af firmabilen her.

En top fem over de mest prøvekørte biler i år afslører også, at elbilerne var i høj kurs: 

1. Tesla Model Y
2. BMW i4
3. Audi Q4 e-tron
4. Polestar 2
5. Audi Q8

Hos ALD Automotive har vi et stort fokus på grøn omstilling og et mål om at fremme bæredygtig mobilitet, og det var derfor glædeligt at opleve den store interesse. Du kan læse mere om bæredygtig mobilitet hos ALD Electric her.

Vi takker for den gode stemning og store begejstring, som vi oplevede både under arrangementerne og efterfølgende. Vi ser allerede nu frem til næste år.