Det anerkendte tyske bilmagasin AutoBild har her før sommeren udført en stor test af sommerdæk. Hele 50 dæk fra mange forskellige producenter deltog i testen, som bestod af en kvalifikationsrunde, hvor kun 15 dæk gik videre til den endelige finaletest. Testvinderen blev et dæk fra Hankook, som er ALD’s samarbejdspartner både i Danmark og på verdensplan.
I dæktesten medvirkede dækfabrikater fra alle de store velkendte fabrikker, men også mindre og mere ukendte mærker, som alle konkurrerede mod hinanden i 12 forskellige discipliner. Testens top 15, som blev testet ekstra grundigt, består dog primært af de største og mest velkendte mærker. Testvinderen Hankook er nu den 6. største dækfabrikant i verden, og i denne test slog de således alle de etablerede og ”tunge” konkurrenter.
Eksemplarisk dæk til firmabilsegmentet
Med karakteren ’Eksemplarisk 2016’ og en samlet bedømmelse, der lyder som følger, løb Hankook Ventus Prime3 K125 med sejren:
”Testvinder med bedste kørekvaliteter på tør og våd vej, godt forhold mellem pris og ydelse, præcis indstyring samt dynamiske køreegenskaber, korteste bremsestrækning på våd og tør bane, slidstærk”.
Alle dæk i testen fik også noteret deres svagheder, og her blev Hankook-dækket bedømt med gennemsnitlige aquaplaning-kvaliteter.
Ventus Prime3 er et dæk, der er konstrueret specielt til firmabilsegmentet, og Hankook dæk er i dag standardmonteret bla. på Audi, BMW, Ford, Hyundai, Kia, Mercedes, Porsche, Skoda og VW.
For at se testen i sin helhed kan du få den tilsendt af ALD’s tekniske afdeling ved at kontakte os på teknisk@aldautomotive.com eller se uddrag af den her: http://www.autobild.de/artikel/sommerreifentest-2016-205-55-r-16-5629291.html