Nyheder

30sep
2016

ALD leverer leasingbiler til deletjenesten SnappCar

ALD leverer leasingbiler til deletjenesten SnappCar

I dag leveres de sidste af de 35 biler, som var en del af et skarpt åbningstilbud i samarbejde med delebilstjenesten SnappCar. En hel række af Ford Fiesta'er står linet op hos vores leverandør og venter på deres nye brugere. Via SnappCar.dk kan man udleje sin bil, og dermed få dækket det meste af leasingydelsen, hvis man ønsker det. Dermed bliver det en utrolig billig måde at have bil på, og samtidig bidrager man til deleøkonomien, fremfor blot at have bilen stående de dage, man ikke selv skal bruge den.

I morgen holder vi et event i samarbejde med SnappCar, hvor de nye leasingtagere kan komme forbi og høre mere om muligheden for udlejning, og lære alt om hvordan det foregår.

Læs mere om SnappCar.